Program

 

Søndag 22. april:

 

kl. 15-16 Ankomst/kaffe

 

kl. 16 – 18:  Anders Holm: Mennesket er ingen abekat - om Grundtvigs menneskesyn

 

”Mennesket er ingen Abekat, bestemt til først at efterabe de andre Dyr, og siden sig selv til Verdens Ende, men han er en mageløs, underfuld Skabning, i hvem Guddommelige Kræfter skal kundgiøre, udvikle og klare sig giennem tusinde Slægter, som et Guddommeligt Experiment, der viser, hvordan Aand og Støv kan giennemtrænge hinanden, og forklares i en fælles guddommelig Bevidsthed.”Hvad mener Grundtvig egentlig med disse gådefulde ord fra "Nordens Mythologi 1832"? Med udgangspunkt i det ofte citerede sted fra forsøger foredraget gennem en række synsvinkler på Grundtvigs teologi  at nærme sig et svar. Et afgørende spørgsmål er forholdet til den lutherske tradition: Er Grundtvig på afveje? Og hvis han er: Er det så godt eller skidt?

 

Anders Holm er ph.d og ansat som postdoc ved det Teologiske Fakultet i København.

 

kl. 18 Middag


 

kl. 19-21:  Lillian Munk Rösing: Mennesket som fiktion

 

Skaber vi os selv gennem fortællinger om os selv? Kan vi digte os selv om? Er der en sand historie om vores liv, og skal den findes i barndommen? Er fiktionen en opløsning af mennesket? Eller er ”mennesket” i sig selv en fiktion? Hvem forfatter vores livs manuskript? Foredraget vil rejse disse spørgsmål gennem værker der bevæger sig henover grænsen mellem selvbiografi og fiktion, så som Knausgårds Min kamp, Imre Kertész’ romaner og das Beckwerk.

 

Lilian Munk Rösing er ph.d., lektor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet og anmelder ved Information.



Mandag 23. april: 

 

kl. 8-9 morgenmad

 

kl. 9-12:  Henrik Schärfe:  Menneske og robot – og hvordan de udfordrer hinanden

 

Forestillingen om kunstige mennesker har meget længe været et stort tema i både fag- og skønlitteratur. Det skyldes nok, at der knytter sig både frygt og fascination til tanken om, at vi måske kan skabe maskiner, der i nogle sammenhænge må betragtes som vore ligemænd. I Aalborg er den ide ikke længere bare science fiction, for på universitet der bor Geminoid-DK, en android robot, der på en prik ligner en af forskningslederne. Henrik Schärfes geminoid er den eneste af sin art uden for Japan, og fungerer som en konstant udfordring til spørgsmålet om hvad det vil sige at være menneske. Mød dem begge til en samtale om hvordan ultrarealistiske robotter udfordrer en vestligt menneskesyn.

Henrik Scharfe er ph.d., lektor og leder af Aalborg Universitets Center for Computermedieret Erkendelse

kl. 12 frokost

kl. 13-15: Thomas Reinholdt Rasmussen: Subiectum theologiae – om Martin Luthers antropologi 

 

”Martin Luther forståelse af mennesket er på en gang ganske ligefrem og uhåndgribelig, for Luther kender ikke en statisk beskrivelse, der en gang for alle kan indkredse menneske, men kender kun til det menneske, der som synder står foran den retfærdiggørende Gud. Det er for ham teologiens emne. Foredraget vil forsøge at indkredse dette dynamiske forhold, samt munde ud i en beskrivelse af verden som sprog, for Luthers antropologi og i videre forstand hans verdensbillede er forbløffende ved at alt fra først til sidst er sprog – sprog i en ganske udvidet forståelse”.

 

Thomas Reinholdt Rasmussen er cand. theol og sognepræst i Tversted og Uggerby.

 

Kl. 16-19:  Kathrine Ærtebjerg: ”Forvandling” 

 

Kathrine fortæller om sine billeder, og om hendes arbejde med temaer som forvandling, køn, krop og eksistens igennem farve og form.  

Kathrine Ærtebjerg er billedkunstner, uddannet fra Det kgl. Danske Kunstakademi.

 

kl. 18 middag

 

kl. 19-21 Vin, ost og sang ved Sara Nørholm og Morten Thaysen

Tirsdag 24. april:

 

kl. 9-12 Sara Nørholm: Gådefulde spor af jord – om Inger Christensens menneskesyn 

 

”Med vores viden om universets kemi og elektriske ladninger er det et under, at jeg ikke er en sten, og det er et tilfælde, jeg ikke er en makrel og må formere mig et sted under en boreplatform i Nordsøen”. Igennem hele sit forfatterskab udfordrede digteren Inger Christensen (1935-2009) de almindelige forestillinger om menneskets plads i verden ved at fastholde, at vi ikke er hævet over, men er en del af naturen. En helt igennem tilfældig og underfuld del.

Foredraget indledes med Jytte Rex’ portrætfilm Cikaderne findes (1998) og vil derefter give en introduktion til Inger Christensens verdens- og menneskesyn med eksempler særligt fra digte og essays.

 

Sara Nørholm er cand. mag. i dansk

 

kl. 12: Frokost

 

kl. 13: Afrejse

 

 

 

www.liselundseminar.dk

www.liselundseminar.dk